Skab den røde tråd på din hjemmeside

Ønsker du, at både tekst og design spiller sammen på din hjemmeside? Vi hjælper dig med begge dele!

Denrødetråd.dk er et samarbejde mellem grafiker Eva G. Stenbryggen og Mia Rasmussen og Marie Hvidberg fra tekstbureauet Cortekst. Gennem workshops arbejder vi med dig om både grafik og tekst, så du får en hjemmeside, der gør det, den skal: Taler direkte til dine potentielle kunder.

Gå fra workshoppen med en ny hjemmeside

Det får du

  • Teori om skriftlig kommunikation målrettet din målgruppe
  • Praktiske øvelser, der sætter strøm til kreativiteten
  • Eksekvering af tekster, du kan proppe direkte ind på hjemmesiden
  • Teori om visuel identitet, design og farver
  • Praktiske øvelser og konkrete redskaber til design
  • Implementering af nyt design og grafik på hjemmesiden

Hvad kræver det?

  • For at gå hjem med en ny lækker hjemmeside, skal du have en eksisterende hjemmeside eller mindst domæne og webhotel klar
  • Gåpåmod og lyst til at lære nyt
  • Et drive til at udvikle af din virksomheds digitale præsentation

Hvad er Den røde tråd?

  • Hands on workshops, hvor vi sammen arbejder med din hjemmeside
  • Undervisning af fagpersoner med egen virksomhed og forståelse for iværksætteri og selvstændigt erhverv
  • Små hold, hvor der er tid og rum til at gå i dybden med konkret materiale

Hvorfor vælge Den røde tråd?

Du skal vælge workshoppen, hvis du vil have mere ud af dine penge. Alle kan blive bedre til at skrive deres egne tekster, og alle kan sætte deres hjemmeside flot op – det kræver bare øvelse og viden. En hjemmeside koster normalt fra 6.000 kr. for en helt skrabet model. På workshoppen lærer du, hvordan du kan gøre det selv – og det koster mindre end halvdelen af minimumsbeløbet hos webbureauerne.

Optimér din hjemmeside med effektive tekster og godt design

1-dags workshop i Kolding
Inkl. forplejning
Ingen aktuelle dato’er
– skriv til os ved interesse. 

Kr. 2.450

Vi skaber resultater sammen med dig

For at give din hjemmeside de allerbedste forudsætninger for succes kan du have brug for hjælp. Måske har du selv været i gang med opdateringer af design og tekster, men har svært ved at få idéerne rigtigt ud. 

Workshops med Den røde tråd hjælper dig med at få sat ord og design sammen, så du bliver tilfreds. Vi har en direkte og eksekverende tilgang til undervisningen, og derfor arbejder du altid med din egen hjemmeside sammen med os.

 

Vi hjælper, fordi vi kan li’ det

Vi elsker vores fag, og vi elsker udvikling. Derfor glæder vi os også til at lære dig mere, end du allerede kan. Det kan være rigtig svært at skrive tekster om sig selv. Det kan være rigtig svært at designe sin egen hjemmeside. Med os som dine sparringspartnere en hel dag får du nye øjne på dit materiale, som kan hjælpe dig videre.

Når du tilmelder dig en af vores workshops, er du garanteret ny viden om teksters opbygning, ord, sproglige tricks, hjemmesidens opbygning, farvevalg, billedkomposition og meget meget mere.

Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge en dag med os, hvor vi sammen udvikler din virtuelle forretning.

Eva er uddannet både mediegrafiker og multimediedesigner og har i 20 år arbejdet for en lang række danske og udenlandske virksomheder, bl.a. Sydbank, Davidsen, KFUM spejdere, Coop og Jem & Fix.
Eva har været selvstændig siden 2004. Hun startede evagraf i 2017, hvor hun hjælper sine kunder med sparring, rådgivning og eksekvering af grafisk arbejde til både trykte materialer og digitale platforme.

Cortekst ApS fik sin spæde start i iværksættermiljøet i Odense i 2016, og siden har Marie og Mia (begge cand.mag i dansk) levet af de gode tekster. Sammen med en håndfuld freelancere leverer de tekster til små og mellemstore virksomheder som bl.a. Solamagic, Danspil, Hovmand, Nutrax, BRND og Digital Process. Desuden arbejder de også som eksterne konsulenter ved kommunale projekter som Styrket Erhverv i Gadeplan og holder workshops om skriftlig kommunikation.

Tekst er ikke bare tekst

Din tekst på hjemmesiden skal kommunikere direkte til din målgruppe. Teksten skal være skarp, læsevenlig, fokuseret og ikke mindst give din læser en fornemmelse af, hvem du er, og hvilken værdi de køber af dig. Hvordan du skriver, har direkte indvirkning på, hvordan din læser opfatter dig. Fungerer din tekst ikke, vil hverken en potentiel kunde eller Google interessere sig – og dét skal de!

Designet giver dybde

Farver påvirker hjernen og skaber genkendelseseffekt, så dine kunder lynhurtigt kan se, hvad der kommer fra dig. Vi afkoder billeder hurtigere end tekst, og derfor er de så vigtige på din hjemmeside.
På samme måde har øjet sin egen rejse på hjemmesiden, og det handler derfor også om design, prioritering, om brugervenlighed, målgruppe samt “call to action”.

Den røde tråd

Vi kalder selvfølgelig vores samarbejde for Den røde tråd. En rød tråd skabes nemlig, når alt på en hjemmeside stemmer overens og hænger sammen. At få den røde tråd frem kræver viden og erfaring – og den deler vi gerne ud af. 

Workshops

Har du mod på udvikling, higer du efter ny viden, vil du lære at gøre det bedre? Så skal du med på vores workshop.

Vi tager dig gennem både design og tekst, og vi bruger din forretning og hjemmeside som udgangspunkt. Du får mere værdi for færre penge, og du går herfra med masser af nye værktøjer. Udover at komme videre med din hjemmesiden under workshoppen, får du også redskaber til at arbejde med den og opdatere den, når du er kommet hjem.

Har du brug for feedback, efter du har arbejdet videre derhjemme, tager vi gerne et blik på sagerne sammen med dig og kommer med input og gode råd.

Udvikl dig sammen med os!

Du må gerne tage kontakt

Leder du efter et specielt kursus? Eller er du forhindret i at deltage på de angivne datoer?
Skriv til os – så finder vi en god løsning til dig.

info@denrødetråd.dk

23 27 11 86

Evagraf.dk

Elborg Syd 15
7000 Fredericia
CVR: 27813771

info@denrødetråd.dk
Tlf. 29 26 30 64

Cortekst ApS

Centervej 2A, 1.
6000 Kolding
CVR: 38439103

info@denrødetråd.dk
Tlf. 23 27 11 86 eller 22 16 38 15